1c39d5e1-4f9c-4b31-a622-dac35570d01d.jpg

Danish Air Cadet

Dansk Svævefly Union og Flyvevåbnet har indgået et nyt samarbejde, rettet mod dig som er mellem 13-23 år, og som godt kunne tænke sig at blive klogere på, hvordan det er at være pilot og arbejde med fly i Flyvevåbnet. Deltagelse i dette kan måske lette din vej til cockpittet i et af Flyvevåbnets fly.

Samarbejdet har vi valgt at kalde Danish Air Cadets (DAC). Som en del af ordningen får du mulighed for at komme indenfor flyvestationernes hegn og blive klogere på, hvad militærflyvning egentlig indebærer, og hvilke krav der stilles.

Ordningen vil blandt andet bestå af besøg på Flyvevåbnets flyvestationer, oplæg fra piloter samt specialtilrettelagt teoriundervisning i alt lige fra supersonisk-flyvning til brug af redningshelikoptere og overvågningsflyvning. Alle aktiviteter vil selvfølgelig afholdes sådan, at du sideløbende kan fortsætte med at svæveflyve på lige fod med andre klubmedlemmer.

Billede af Richard R. Schünemann

Fordele ved DAC

  • Flyverdragt

  • En pilotjakke og ikke mindst

  • Danish Air Cadet flyvervinge, som udleveres første soloflyvning i et svævefly.

Krav som DAC

  • Du skal være medlem af en dansk svæveflyveklub

  • være mellem 13 og 23 år 

  • Deltage i mindst 2 af 3 DAC- arrangementer årligt

  • Forventning om deltagelse i aktiviteter i egen klub

  • At man i skolingsperioden er på flyvepladsen mindst en gang om ugen/ 4 gange pr. måned i flyvesæsonen.

0f1fdb5f-da0c-4248-afd8-a45960bb644d.jpg